Your cart is empty!
View Cart Checkout
Cart subtotal: DKK 0.00

Ideen bag KreaBoks

 

De fleste børnefamilier kan måske nikke genkendende til, at kvalitetstiden med vores børn har det med at svinde ind og gemme sig bag bunker af vasketøj, ugentlige indkøb, rengøring, nullermænd der skal støvsuges op, græs der skal slåes og mad der skal laves.

Ofte har vi super skønne intentioner om, at i weekenden skal vi hygge – men hvad skal man lige finde på, så både børn og voksne glemmer tid og sted, sanserne bliver stimuleret og kreativiteten får lov at blomstre?

Hertil opstod ideen til KreaBoks. Med fokus på leg og læring vil vi skabe nærhed, sammenhold og samvær i familier med børnene i fokus.

Sådan virker det

Når du bestiller en KreaBoks, får du et gennemtænkt kreativt projekt sendt lige til døren. Det eneste du og din familie skal gøre, er at åbne boksen og lade kreativiteten flyde. Vi har pakket de materialer I skal bruge, og vedlagt en vejledning til hvordan projektet gribes an. Du kan bestille 1, 3, 6 eller 12 måneder ad gangen, uden binding.

KreaBoks kommer i starten af hver måned og er for det meste afstemt til den pågældende årstid og måned. Der vil også altid være et element af læring koblet på de enkelte projekter, børn lærer jo nemlig super godt når de leger – men mere får du ikke at vide, resten skal nemlig være en hemmelighed for både dig og børnene.

Afhængigt af det enkelte barn, kan I lave det hele på én gang, eller gå til og fra som interessen byder sig. Til slut står I med det endelige produkt, som både børn og voksne vil elske at vise frem – vi har nemlig tænkt på detaljen og gør altid vores bedste for at frembringe lækre ting, af skønne materialer.

#kreaboks

Vi er vilde med Instagram og vi elsker at følge med i hvordan netop I bruger KreaBoks hjemme hos Jer – så brug endelig #kreaboks hvis i vil dele det med os. Hver måned trækker vi en KreaBoksvinder, som modtager næste måneds Boks uden beregning.