Om Kreaboks

Med Kreaboks får du kreativitet og hygge sendt lige til døren, én gang om måneden. Når du og dit barn åbner boksen er der materialer, skabeloner og vejledninger til 4-5 forskellige kreative projekter, som jeg har udtænkt til jer. Der er altid et gennemgående tema i hver boks, men så får I heller ikke mere at vide, for det skal være en overraskelse HVAD i skal lave.

Når man har børn i børnehave eller skole, kommer der jævnligt ting med hjem som børnene har lavet og de ting elsker vi jo alle sammen, og de ting skal der være plads til. Men med Kreaboks får I noget andet – jeg har virkelig lagt mig i sadlen for at finde spændende temaer, og udarbejde smukke og sjove produkter, som I, som familie alle vil elske at ha’ fremme i stuen eller på værelset <3

I Kreaboksen er mængden af materialer afstemt med projekterne, så I ikke står tilbage med en masse ekstra materiale – det er ikke alle der har plads og lyst til at have det liggende, for i næste måned kommer der jo en masse nyt og spændende materiale ind af døren, som I skal arbejde med.

Om mig

Mit navn er Susanne og Kreaboks er min drøm gennem efterhånden mange år. Jeg bor med min mand og 3 børn i den lille hyggelige landsby Gjøl, helt ned til Limfjorden. Jeg elsker selvfølgelig at være kreativ, og bliver inspireret af alt lige fra naturen, byen, bolig og mode – og jeg ser det som min fineste opgave, at trylle alt det jeg inspireres af, om til små hyggelige, kreative projekter til dig og din familie.
Jeg glæder mig SÅ meget til at se hvad I får ud af Kreaboks og håber I vil være med til at dele universet på Instagram med #minkreaboks