Barselsboks – dreng

DKK 849,00

Med denne barselsboks bliver ventetiden, indtil baby melder sin ankomst, knap så uudholdelig.

Boksen indeholder 3 smukke projekter, som du kan få nogle af barselsdagene til at gå med. Du skal selv lave den skønne uro og den fine suttekæde. Når baby er ankommet til verden kan I lave fine hånd- og fodaftryk, som er lige til at sætte i ramme og nyde hver dag.

Desuden indeholder barselsboksen flere, helt fantastiske produkter, som enhver nyfødt lille baby (og mor) vil elske, og som du kan læse om herunder:

  • 2 sutter fra Bibs i farverne Vanilla og Dark Oak, i str. 1
  • 2 produkter fra Lille Kanin – 1 flaske Bad & Baby Olie og 1 flaske Bad & Shampoo
  • Den smukkeste håndlavede bamse fra franske Main Sauvage
  • En skøn bidering fra danske Natruba, som er håndlavet i naturgummi og uden skadelige stoffer
  • En æske Motherkind Baby tea fra Pukka, som gavner både mor og baby i ammeperioden

Se alle billeder af alt indhold i boksen, her ved siden af.

Barselsboksen er den oplagte barselsgave, babyshowergave eller måske bare en gave til dig selv og din kommende baby <3

Jeg sender gerne boksen direkte til modtageren – hvis du skal give den som gave, men ikke lige ved hvornår i skal ses i disse Corona-tider. Jeg skriver gerne en personlig hilsen fra dig, og ligger ved boksen – skriv blot denne i kommentarfeltet inden betaling. Og HUSK at du skal skrive modtagerens adresse under levering 🙂

Ønsker du en anden farve på uroen i stedet for lyseblå (det er kun denne farve der kan skiftes) så skriv det i kommentarfeltet i kurven. Du kan vælge mellem turkis, kongeblå, brun, lys lilla, cerise og gammelrød.

12 tilgængelige

En skøn barselsboks, med fantastiske produkter i super kvalitet, og materialer til 3 kreaprojekter der kan laves mens man spændt venter på baby. Materialerne er afstemt til de enkelte projekter og i boksen finder du også et hæfte med udførlige guides til de tre projekter.

Udover de tre kreaprojekter er der i barselsboksen også sutter fra Bibs, badeprodukter og olie fra Lille Kanin, håndlavet bamse fra Main Sauvage, håndlavet bidering i naturgummi fra danske Natruba og te fra Pukka.

Denne barselsboks indeholder materialer til at lave følgende projekter:

• Drømmeskabende uro

• Suttekæde med træperler og silikonering, som passer på de fleste sutter

• Hånd- og fodaftryk på lækkert papir, med allergivenlig maling

Bemærk at du selv skal have basisgrej derhjemme – gerne limpistol, 3-4 limstænger, en god saks, nål og evt. tråd hvis du er den meget tålmodige type. Du kan finde limpistol og limstænger på shoppen.

Lidt om produkterne:

Sutterne fra Bibs er designet og produceret i Danmark, er BPA fri og lavet i en super kvalitet. Bibs-brandet og sutterne blev opfundet tilbage i 80’erne og er gennem tiden fulgt med moden, og er de sidste år blevet relanceret i alle de skønne farver vi kender dem for i dag.

Lille Kanin er naturlig-certificerede hudpleje-produkter, som du og dit barn kan stole på. Produkterne er udviklet med fokus på at give dit barns hud den bedste start på livet. Derfor har de også en lang række certificeringer, som forsikrer dig om, at Lille Kanin er ren kærlighed på flaske. På nuværende tidspunkt har Lille Kanin:  Allergy Certified, Ecocert Cosmos Natural, Svanemærket, Asthma Allergy Nordic og Vegan. Alle certificeringerne er din forsikring om, at Lille Kanin giver dit barn den reneste start på livet. Med naturlige og økologiske ingredienser, som tager hånd om dit barns hud gennem hele opvæksten.

Bideringen fra danske Natruba er håndlavet under etiske forhold på en lille fabrik på Sri Lanka. Den er lavet af naturgummi, som er bæredygtigt høstet fra Sri Lankas Hevea-træer. Naturgummi er bionedbrydeligt, miljøvenligt og non-toxic og altså helt sikkert for babyer og børn. Kvaliteterne ved naturgummi, udover dens naturlige fleksibilitet, er dens struktur som er blød og eftergivende, hvilket gør det til et fantastisk materiale for de små at lege med og tygge på.

Bamsen fra Main Sauvage er ikke kun smuk at se på, der ligger også virkelig smukke tanker bag. Bamserne er lavet af ren baby Alpaca-uld, et bæredygtigt og økologisk naturligt materiale. Alpaca uld er allergivenligt og irriterer ikke huden. Det frastøder naturligt vand og har antibakterielle egenskaber, som gør det muligt for yndlingsbamsen at forblive ren i længere tid.Ulden kommer fra en fabrik beliggende i de bolivianske Andesbjerge, som støtter de små opdrættere. Fyldet i bamserne er fibre af genanvendte plastikflasker og bamserne bliver håndlavet i et fair trade værksted i Bolivia, som sikrer gode arbejdsforhold og en retfærdig indkomst til kvinder, der hverken kan læse eller skrive.

Pukkas økologiske urteteer er sammensat af den engelske urte-terapeut Sebastian Pole og er en ren nydelse for både krop & sjæl. Hver te har sin unikke egenskab og er inspireret af den 5000 år gamle videnskab “Ayurveda”, som også kaldes “The art of living wisely”. Teerne har vundet guldmedaljer for deres smag ved the Great Taste Awards. De er unikke, smagfulde og 100% økologiske. Fri for kunstige duft- og aromastoffer, samt konserveringsmidler.

Motherkind Baby Tea er en skøn og velsmagende blanding af urter, som gavner både mor og baby, særligt i ammeperioden. Teen består af 100% økologisk dyrkede ingredienser: Fennikelfrø (søde fennikelfrø, vilde fennikelfrø (bitter fennikel)) (50%), shatavarirod (indisk aspargesrod) (20%), anisfrø (12%), citrongræs, gurkemejerod og æterisk citrongræsolie-aroma.

Du får altså alt i alt en helt igennem fantastisk boks, som indeholder de fineste ting til både dig og baby, samtidig med at du får nogle skønne og smukke kreaprojekter du kan give dig i kast med, mens du venter på baby <3

Du kunne også være interesseret i...